• Case

Lofina

Skovirksomheden Lofina har gennemgået en digital transformation med Hands ved roret hele vejen igennem.

Fokus har været på at fremtidssikre virksomheden med ny webshop, nyt kassesystem og en opgradering af ERP-systemet Microsoft Dynamics fra Navision 2016 til Business Central 365.
Kunde Lofina
Service Systemskifte
Periode 2021 → Aktiv
Link lofina.com
Lofina er en familieejet sko-virksomhed med hovedkontor i Odder. Siden 2014 har Lofina inspireret modige kunder verden over til at bryde normerne med deres tidsløse styles.

Lofinas forretning baseres primært på wholesale til butikker og webshops over stort set hele verden suppleret af Lofinas egen webshop, som ligeledes har salg til kunder verden over, samt på daværende tidspunkt også en flagship store i hjertet af Aarhus.

Godt nok kan deres styles kaldes tidsløse, men deres IT-arkitektur var alt andet. Arkitekturen var centreret om en version af Microsoft Dynamics Navision 2016, samt et kassesystem og webshop-platform, og desuden talte ingen af systemerne super godt sammen.

Systemerne var forældede og skulle opdateres, så i efteråret 2020 tog Lofina en stor beslutning om at opgradere alle tre systemer - og at gøre det samtidigt.
"Hands har sikret kontinuerlig fremdrift i vores transformation, givet værdifuld rådgivning samt skabt faglig tryghed gennem hele projektet. Hands er en uvurderlig samarbejdspartner for os, hvorfor vi også har valgt at fortsætte samarbejdet." — Sisse Svenninggaard
Owner & CEO i Lofina
Lofinas store krav til deres fremtidige setup var simpelt: Alle systemerne skulle tale gnidningsfrit sammen. Men hvordan skulle setuppet være? Hvilke systemer skulle de bruge og hvem skulle vælges som leverandører?

Vores første opgave i Hands blev at supplere ejerkredsen hos Lofina med kompetencer og ressourcer til at lede projektet lige fra de første penselstrøg skulle tages.

Som eksterne tekniske projektledere, har vi haft det overordnede overblik igennem hele projektet. Projektet forløb fra efteråret 2020 og frem mod den endelige livesætning af Lofinas forretning på tre nye systemer i sommeren 2023.

Hands er forsat tilknyttet Lofina som digitaliseringsbureau, samt driftsansvarlige for integrationerne mellem deres ERP-system, POS og webshop-platform Sumoshop.
  • Opgaver

En håndfuld eksempler på opgaver, som vi har hjulpet med.

→ Kravsspecifikation

Sammen med nøglemedarbejdere hos Lofina gennemgik vi deres eksisterende setup og udviklede i fællesskab en kravspecifikation til samtlige nødvendige systemer samt til integrationerne mellem dem.

Med disse kravsspecifikationer i hånden, kunne vi afsøge markedet for potentielle leverandører og sammen med ejerkredsen i Lofina udvælge dem med det bedste match.

→ Selve systemsskiftet

Fra leverandørerne var udvalgt, faciliterede vi løbende de nødvendige møder interessenterne i mellem og sikrede kontinuerligt fremdrift i projektet samt kvalitetssikring i integrationerne.

Vi var med fra start til slut, og projektledede hele lanceringen af både ERP, POS og webshop-platform over en tredages periode i sommeren 2023.